Fiskeparknord
V/ Jan Bo Nielsen

   Retur forside
 

 Start 2009

   02-05-2010
   25-08-2010
   01-10-2010
   01-12-2010
   10-03-2011
   01-04-2011
   09-04-2011
   19-04-2011
   10-05-2011
   11-06-2011
   Vandmiljørapport

Herefter blev det hverdag i parken 2-5-2010 til 24-8-2010

Herefter blev det hverdag i parken, jeg fandt en død fisk i ny og næ rundt søerne, men den nordlige sø begyndte at arte sig underligt omkring den 01-06-2010, det viste sig ved at fiskene i denne sø blev vanskelige at fange for lystfiskerne, jeg henslog dette med fødeemner i søen,
da jeg havde observeret store stimer af småfisk i denne.

Men som juni måned gik rendte jeg ind i 2 problemer, grøden voksede igen i alle 3 søer, havde fået det klippet 2 gange af jysk naturpleje, men med lavere besøgs tal måtte en billigere løsning til fjernelse af grøden i søerne findes, end endnu en klipning udført af Jysk naturpleje, samt at nu blev fiskene også umulige at fange i den midterste sø, okey så måtte der være samme mængde føde emner i denne sø som der var i den nordlige sø.

Her skal indskydes en kommentar under alle udsætninger fra alle leverandører, efter at den nordlige og derefter dem midterste sø blev umulige at fange fisk i, blev udsætningerne i disse
2 søer begrænset, den eneste sø som har fået fisk i alle udsætninger er den sydlige sø.

Så eneste problem i juli måned var at fiskene som før nævnt var umulige at fange i 2 søer, fiskene samlede sig i store stimer i disse 2 søer, jeg vil anslå den største stime jeg så bestod af omkring 120 til 160 fisk minimum, alle som kom var imponeret over mængden af fisk i alle 3 søer, men næsten alle fangster kom kun fra den sydlige sø, deraf også de største udsætninger
i denne sø.

Men lystfiskere er et underligt folkefærd, vi har betalt så skal vi også have fisk med hjem, så mange skiftede til at forsøge at nette fisk som svømmede langs kanterne, eller at pirke fiskene, så mange fisk blev skadet af disse ”lystfiskere” i løbet af juni – juli – august – september måned.

Nu begyndte meldinger igen at komme ind omkring mudder smag i fangede fisk, de første meldinger jeg havde fået havde jeg henført til fiskene leveret af Lundby Fisk, men jeg havde skiftet leverandør af fisk, så det kunne ikke blive ved med at være fisk fra ham, da hvis dette var tilfældet var disse fisk blevet renset ved at gå levende i søerne. Så nu måtte grunden være at min nye leverandør havde samme problem med karrene – hvis ikke så måtte søerne være grunden til denne mudder smag. Men med søer udgravet i ren sand jord hvorledes.

Men en løsning blev fundet på en billigere fjernelse af grøden i søerne, og med en medarbejder ansat kunne en fjernelse af grøden påbegyndes.

Under den manuelle grøde fjerning fik vi en hel del intakte rodnet med op fra grøden, rodnettet var helt sort og ildelugtende, men dengang blev dette ikke forbundet til mudder smagen i fiskene

Så i slutningen af August, da vi endelig var færdig med manuel grøde fjerning i alle 3 søer,
blev et ”test” fiskeri iværksat i alle 3 søer.

Planen var at fange en fisk i alle 3 søer, dele hver fisk i 2 dele og foretage 2 uafhængige smagninger af fiskene, med 3 personer som testere, mig – min kone og en fiske betjent Dan som smags dommere på 2 seperate adresser, hertil skal konkluderes, jeg kunne ingen bismag finde, men min kone og Dan var enige om at ørreden fra den midterste sø smagte af mudder. Ups hvad nu så måtte det være denne sø der gav mudder smagen i fiskene, men dette kunne ikke være muligt da alle 3 søer var gravet ud af ren sand jord, kunne der være en anden
grund til dette alger – bund forhold.

Men det værste ved dette ”test” fiskeri var den ørred jeg fangede i den midterste sø, da jeg
fik den op af vandet, var der nogle små tingester på siden af denne ca. 20 til 40 stk. disse tingester bevægede sig. Dan havde været i den sydlige sø, denne fisk var ikke angrebet af disse tingester, men hermed manglede vi kun en fisk fra den nordlige sø, her var det totalt umuligt at fange en fisk, så det endte med at vi observerede en fisk som svømmede meget mærkeligt, det lykkedes Dan at pirke denne fisk, og var der 20 – 40 stk. af disse tingester på fisken fra den midterste sø, var denne angrebet af omkring 70 – 200 stk. af disse tingester.
Vi vidste hvad det var for nogle tingester nemlig karpelus.

Lige en kort beskrivelse af karpelus, disse kommer frem når vand temperaturen er omkring
15 grader celsius, de formerer sig på de fisk de ernærer sig af, hunnen lægger sine æg på hårde overflader så som træ – sten – rør siv. Karpelusen er udrustet med er slags rasp som den bruger til at penetrere den angrebne fisk’s skind, hvorefter den sprøjter et enzym ind i kødet som opløser kødet og gør det flydende, så karpelusen kan suge maden til sig. Problemet her er at en angreben fisk stopper med at tage føde til sig, den koncentrerer sig udelukkende om at få disse snyltere væk, så slut resultatet for en angreben fisk vil være, hvis den er hårdt angrebet er, at den dør af under ernæring. Dog skal det tilføjes at kulinarisk tager fisken ikke skade af et sådant karpelus angreb, det er mere det visuelle indtryk, når en lystfisker ser disse, vil vedkomne temmelig sikkert ikke komme igen i samme fiskepark.

Men nu var problemet fundet på hvorfor det var umuligt at fange ørreder i 2 søer, så en
løsning på dette skulle findes hurtigt for at blive disse parasitter kvit.

 

Copyright © 2010. All rights reserved.